Tirsdag d. 17 juli. Vi var færdig med at stuve og klar til at sejle godt middag. Daniel og Lillian kom ned for at hilse af med os og drikke en kop kaffe. Vi syntes der lugtede fælt i havnen, og fandt død plettet sæl ved nabobåden. Bestanden har fået sælpest, og der blev i slutningen af juni fundet 55 døde sæler ved Anholt. Senere er fundet yderligere 7 døde sæler.
Det er kun sælunger under fem år, der er truet af sygdommen. Der har været et lignende udbrud i 2002 og de sæler, der overlevede dengang, har udviklet antistoffer mod sygdommen.

Tanken var at sejle nord om Langeland og gennem Svendborgsund. Besøge nogen af de små øer og herfra videre til Ærø.
Der var buler på vandet og frisk vestlig vind, så vi skulle krydse hele vejen og det ville vi ikke i mørke. Vi besluttede i stedet at sejle gennem Grønsund, syd om Falster, Lolland og Langeland selvom turen ville blive længere.
Vi kastede anker ved Hesnæs Vig inden det blev mørkt.

Onsdag d. 18 juli. Vi lå meget uroligt i nat. Vinden kom fra land og holdt Kiri Metrika på tværs af bølgerne så vi havde svært ved at falde i søvn.

Ved 17-tiden havde vi fortøjet i Gedser og checket ind. Efter en is lagde vi os godt trætte til at sove og vågnede ikke før ved 22-tiden. Vi lavede lidt aftensmad og spiste dessert. Efter opvasken og aftenkaffen lagde vi os til at sove igen.
Vi har en gammel el-kedel om bord, som ikke bruger nær så meget strøm som dem man køber i dag. og den bliver der passet godt på. Vi kunne ikke bruge kedlen her, for automatsikringen på broen slog fra hele tiden.
I morgen skulle vinden blive svagere, men vi håber alligevel at nå Lohals eller en ankerplads ved Langeland.

Torsdag d. 19 juli. I dag tog vi det stille og roligt, og var først klar til at sejle ved 11-tiden. Det duede ikke at sejle for sejl alene. Vinden var svag og lige imod så vi kom ingen steder.

Da vi sejlede forbi havmøllerne stod de stille, mens dem på land snurrede lystigt. Det skyldes en italiensk transformer på 140 ton som var brudt sammen. Den er nu taget ned og sejlet til Norge for at finde årsagen til nedbruddet.
Transformeren ejes af SEAS-NVE, og havmølleparken ejes af Dong Energy og E.ON.
Lige nu koster det 23 millioner kroner om måneden i mistet el-produktion.

Det blev en lang dag for motor og ved 01³⁰ tiden kastede vi anker ved Dovns Klint på sydspidsen af Langeland, og fandt hurtigt køjerne.

Fredag d. 20 juli. Jeg stod op, satte sejl og trak ankeret op. Der var ikke nok vind til at sejlene kunne trække ordentlig, så Bukh'en blev vækket. Annika vågnede da motoren startede, og snart dukkede hun op fra kahytten.
Det tog knap 4 timer at sejle til Marstal og efter at have fortøjet, gik vi gennem byen og ud på kirkegården for at se familiens grave.
(Mormor og Morfar)   (Moster og Onkel)

På vejen tilbage handlede vi ind til aftensmad, og tilbragte resten af dagen i båden.
Området omkring lystbådehavnen er hyggelig og godt indrettet. Der er en spændende legeplads som man selv kunne få lyst til at lege på, og ved siden af nogle store fællesgrill med borde og bænke der er sat så man kan spise alene i fred og ro.
I morgen går turen til Ærøskøbing.

Lørdag d. 21 juli. Vi fik dieselolie på og sejlede den korte flotte tur til Ærøskøbing. Der var ikke plads i den gamle havn, og i lystbådehavnen måtte vi lede længe for at finde en plads. Først da en tysker sejlede, blev der en plads til os.

Vi gik en tur i den flotte gamle by og besøgte bl.a. Flaskeskibssamlingen. Ærøskøbing skal opleves. Bøger, film, fortællinger osv. retfærdiggør ikke byens charme og miljø.
Alle tager den med ro herovre. Vi spurgte en dame, som var ved at køre ud af en parkeringsplads, om vej til købmanden. Hun havde god tid og meget at fortælle, så det endte med at der holdt 3-4 biler bag hende. Ikke en eneste af de bagvedholdende blev utålmodige og tudede i hornet. Havde det været på Sjælland eller i København - uha!

Vi var budt op og spise hos kusine Anne og Per og blev hentet ved spisetid. Begge ders børn, Jeppe og Julie var hjemme. Vi havde nogen rigtig hyggelige timer sammen, og blev kørt tilbage til båden godt midnat.

Søndag d. 22 juli. Vi stod tidligt op og sejlede med det samme, for vi skulle nå til Nakskov og hente Daniel. Det var overskyet og vi havde ikke mere end lige brygget kaffe, før det begyndte at regne. En stille regn der varede ved til vi nåede Nakskov. Ved sydspidsen af Langeland begyndte det endelig at blæse så vi kunne bruge seglene.
Annika havde lagt sig et par timer, men blev revet ud af sin søde søvn af en Distress Alert (nødopkald via DSC) på VHF-radioen. Den kom 4-5 timers sejlads fra os. Da Lyngby Radio senere sendte en Gale-warning (kuling-varsel) via DSC, var hun færdig med at sove.
Vi fortøjede helt inde i centrum, kun 3 min. gang fra gågade og torv. Lillian havde lånt en bil for at køre Daniel ned til os. Vi gik alle på pizzaria for at stille sulten.
Lillian skulle tidligt op på arbejde, så hun kørte hurtigt igen. Det var blevet godt vejr, så vi hyggede os i cockpittet til sengetid.

Ubåden eksisterer ikke mere - april 2011.
Ubåden er nu solgt til et firma i Bjerringbro for 1,2 mill. kroner.
Den 1.000 tons tunge båd er trukket til Frederikshavn hvor den skal hugges op.
Det tog ca. 30 timer at slæbe den derop.

Mandag d. 23 juli. Annika gik til bager, og efter morgenmaden ville vi på
U-bådsmuseum.
U-båden er Russisk og kom til landet ved at "Det Rullende Galleri" (et aktiveringsprojekt for unge arbejdsløse) i 1991 henvendte sig til den sovjetiske præsident Gorbatjov med ønske om, at han ville donere en u-båd til Kolding.
Den skulle fungere som både aktiveringsprojekt, turistattraktion og symbol på fredelig sameksistens mellem øst og vest.
Gorbatjov donerede hurtigt en u-båd, men først i 1994, efter at have været igennem det russiske bureaukrati og betalt 110.000 dollars for fartøjet, fik Kolding sin u-båd.
I 1997 blev den overdraget til Nakskov. Kolding kommune havde ikke råd til at have den, og borgerne var utilfredse med den, da de ikke mente den var særlig køn.

U-båden er meget spændende med dens lyd- og lyseffekter.
Lydene er originale russiske optagelser.
Den ene optagelse er af en torpedoaffyringer hvor et skib rammes og man kan høre besætningen juble. Den anden er en optagelse, hvor ubåden selv er under angreb.

Der er ikke meget plads dernede, så de må have gået efter lave sømænd som besætning.
U-båden var så spændende, at Daniel og jeg gik turen 2 gange.

Vi gik tilbage til båden og spiste frokost. Annika gik på møntvaskeri som lå lige overfor, Daniel spillede GameBoy, og jeg fik en lille morfar. Vi samlede os sammen for at sejle til Hestehoved og spise aftensmad, og for at spille minigolf i morgen. Hestehoved havn er god at ligge i for her er læ for alle vinde.

Tirsdag d. 24 juli. Det regnede da vi stod op og det fortsatte hele formiddagen, så vi blev i kahytten.

Efter frokost spillede vi minigolf. Daniel havde prøvet det før, og var ikke bange for at give gode råd. Han sagde bl.a. til Annika "Du er god af en nybegynder at være."
Til aften kogte vi hele majs, og lavede Spaghetti Napoli og Daniel spiste 18 små kødboller og 4 pølser.
Det var en rigtig slappe-af-dag. Daniel øvede sig i at lave 8-talsknob (flamsk knob) og pælestik, og Annika er blevet ganske ferm til pælestik.

Vi havde talt om at gå ud og lægge os for anker, men der er lovet 10-14 sek./m.i nat, så vi bliver hvor vi er.

Onsdag d. 25 juli. Der er lovet meget vind de næste par dage, og det vil vi ikke have Daniel med ud i, så vi sejler til Makskov igen.
Der er gået hul i udstødningsbøjningen og det skal laves inden motoren kan bruges igen.
Vi tager alle 3 toget til Vordingborg, og Annika og Daniel sejler ikke med mere.

26 - 29 juli. I forbindelse med havnekontoret er der et værksted, og jeg spurgte om de kunne hjælpe med motoren. De ville komme hvis de fik tid, men der skete ikke noget. Dagen efter skete der heller ikke noget. Søndag besluttede jeg selv at gøre noget, så 6 aluminiumsbakker blev klippet op, og fastgjort rundt om udstødningen med ståltråd med noget tætningsmasse.
Det holdt hele vejen ud af renden, og i en god vind fra vest nåede jeg hurtigt Masnedsund.