Forrige turNæste tur

Lillian, Daniel og jeg havde aftalt at sejle en tur om Møn når vejret var til det.
Vejrudsigten var god for denne weekend, og vi blev heller ikke skuffet. Det blev sommer for første gang i lang tid.

Vi var på havnen ved 8-tiden og den summede af liv. Der skulle være fest om aftenen og pattegrisen var allerede over grillen.
Vi lagde fra, satte storsejlet og spiste morgenmad på vej mod Farøbroen.
Der var ikke meget vind, så det gik ikke stærkere end vi kunne fiske undervejs. Vi havde lidt modstrøm og det så ud som om vi ikke kom nogen steder. Ved en nærmere undersøgelse viste det sig at vi sejlede "baglæns", selvom stævnen var i den rigtige retning.
Fiskene var ikke i humør til at bide, så Bukh'en måtte til at bestille noget.

Vi sejler baglæns.
Vi sejler baglæns ved Farøbroen - en log ville nok være god ting at have på ønskelisten.

Først da vi var ude af Grønsund kom der så meget vind at vi kunne bruge sejlene igen. Daniel fiskede ikke længere, men øvede sig i at kaste blinket så langt han kunne og det blev han god til.

Daniel fisker.

Vi sover.
Sådan er det at være mand ombord. Lillian holder udkig mens vi mænner slapper af....

Alle pladser var optaget i Klintholm Havn så vi måtte fortøje udenpå en kæmpestor sejler fra Holland. Vi gik i land og spiste fast food (fast føde ;-). Daniel gik over på lege­plad­sen og da han kom tilbage spiste vi en is til dessert.
Det var en dejlig aften, så vi sad i cockpittet og fik læst historie inden vi gik til køjs.

En dejlig aften.

Søndag morgen var vi tidligt oppe. Bryggede 2 kander kaffe, og forlod havnen som nogen af de første inden 730.
Mens vi sejlede mod Møns Klint spiste vi morgenmad. Det var endnu ikke så varmt, men vi håbede på at solen ville skinne når vi nåede derom. Jeg tror jeg har nævnt det før, men Møns Klint skal ses om formiddagen når solen skinner på den. Over middag ligger den i skygge, og der er den ikke nær så flot.

Møns Klint med radar.
Hvor klinten begynder gemmer der sig en radar.

 

Møns Klint.
Der er spændende kløfter som man kan få lyst til at udforske og som kan sætte fantasien i sving.

 

Møns Klint.
Yderst på det store skred fra i foråret, står et træ ret op og ned som om det var blevet plantet. Træet er dog gået ud.

 

Det store skred.
Fra søsiden er det tydeligt at se hvor meget af Møns Klint der er styrtet i havet. Umiddelbart efter skredet d. 26 januar strakte det sig som en halvø 300 meter ud i havet og 200 meter til siden.
Yderligere beskrivelse og billeder fra skredet kan ses her.

 

Da vi havde passeret klinten var der ingen vind og vi måtte igen lege motorsejler. Vandet var en stor blank flade og det blev meget varmt så vi prøvede at finde lidt skygge bag masten.
Ved anduvning til Bøgestrømmen ville Lillian og Daniel ud og bade. De gjorde sig klar til svømmeturen og Daniel fik redningsvest på. Lillian tog et hovedspring og Daniel hoppede i med fødderne først - og så kom der ellers fart i ham. Vandet er meget koldt herude, og han skulle op med det samme - Det var som at se Anders And løbe oven på vandet i en tegnefilm.
Da Lillian skulle op igen fik hun nogen fæle rifter på benene fra rurer på båden. - en badestige er føjet til ønskelisten.

Daniel varmer sig.
Daniel varmer sig under dynen efter den kolde dukkert.

Lillian kontaktede Camilla og Jesper for at høre om de var i Kalvehave. De har købt en speedbåd i år, så chancen for at de ville være der, var stor.
De var dernede, så vi sejlede ind for at få brændstof på og en is. Det blev dog kun til isen, for tanken på kajen var lukket og åbnede først hen under aften.

Camilla på kajen.
Nu kan Camilla ikke skjule det længere......

Det kan undre at Daniel kan lide at sejle i speedbåd med hastigheder omkring 30 knob, og ikke kan lide sejlbåde. Det kan måske skyldes han for 2 år siden blev bange - han kan vist ikke rigtig huske hvorfor han blev bange - kun at han blev bange.
Det er dejligt han er blevet fortrolig med at sejle igen.

Han syntes det var en god tur, men at vi havde sejlet meget.
Vi var let 23½ time og tilbagelagde 68,9 sømil.

Forrige turNæste tur