11 juli. I Bagenkop blev vi vækket ved at der var 2 unge piger der ville have "Hafengeld". Der var måske ikke noget at sige til at de talte tysk til os for hver gang der var 10 både var de 8 udenlandske. Havde pigerne kigget på vores klubstandere ville de have vidst vi var dansk.
Vi nåede ikke at komme i bad i går, så det blev klaret.
Mens pigerne badede blev der brygget kaffe og ved ½10 tiden var vi klar til at tage af sted.
Det er efterhånden meget varmt. Ingen vind, solen og reflekser fra vandet gør at vi smører os med solcreme, så Pjerrot fra Bakken måtte blive misundelig hvis han så os.
Da vi nærmede os Marstal, blev Ærøflaget hejst under styrbords saling, med den gule side op. (Måske lidt flovt, men måtte kontakte fætter Per for at høre hvilken side der skulle vende op).
Annika og Mette så et par marsvin da vi var tæt på Birkholm. Jeg nåede ikke at se dem, men vi fik alle set en båd der havde en lokkeand på slæb. Det så meget sjovt ud.
Før Ærøskøbing arrangerede Mette frokost som blev indtaget under sejladsen.
Jeg kontaktede familien på øen og aftalte at ringe tilbage senere. - Det fik jeg desværre ikke gjort - undskyld.
Vi nåede Kleven ved ½3 tiden og havde gået for motor hele vejen. Selvom motoren ikke siger meget, ville det være rart med bare en lille smule vind.

Huset til højre har Bedstefar selv bygget. Hver dag han kom hjem fra arbejde støbte han et par sten på størrelse med lecablokke. De var tørre til dagen efter og kunne så bruges til at mure og nye blev støbt. - Det må have taget lang tid at bygge huset!
Huset blev brugt til grise, høns og angora-kaniner som gav en god uld der blev solgt.
På det tidspunkt havde vi en ulvegrå Schæfer "Lady". Når nogle af kaninerne en gang imellem stak af kom Lady tilbage med dem i munden uden at have skadet dem på nogen måde. Bedstefar har fortalt, at han ikke altid vidste der var nogen der var stukket af før Lady kom med dem.

Det tidligere frysehus er lavet om til garage. Frysehuset havde kun en kompressor som kølede de små frysere og kun dem som lejede en fryser havde nøgle hertil. Det var ikke ualmindeligt at flere husstande havde slået sig sammen om en fryser.

Vi ville til Tyskland for at få en is og måske handle lidt.
Turen derned var meget varm - ingen vind, solen skinnede fra en skyfri himmel og reflekserne fra vandet gjorde, at vi fandt en presenning og bandt fra bommen ud til rælingen, så vi kunne få lidt skygge.

Der er 2 havne i Gelting og vi havde ikke nogen havneplan. Da vi gik ind for at kigge på den ene, anløb vi den forkert. Der lå en større sejlbåd derinde, og når den kunne sejle derinde, så måtte vi også kunne, men der var ikke vand nok, så vi gik på grund. Mette og Annika måtte op i forstavnen og maskinen fik lov at bakke det den kunne, og vi var hurtig let igen.
Vi sejlede ad en smal rende der var godt afmærket med koste til den anden havn.

Annika kan nu binde fenderne med de rigtige knob.....

En venlig tysker tog imod fortøjningerne og fortalte os hvor vi kunne få is. Desværre tog de ikke mod nogen form for plastikkort, og der var ikke nogen af os der havde Euro. Da vi ikke kunne handle her, sejlede vi mod Sønderborg for at få en is der.

Mette tilberedte undervejs et måltid bestående af de nyopgravede kartofler fra Søby og stegt torskerogn.

I Sønderborg lagde vi til i den gamle havn, som ligger få minutters gang fra centrum. Der fik vi os en kæmpestor isvaffel hver....

En lang dag for motor alene. (Vi glemte at spørge i Tyskland om de tog danske penge)

Vi satte sejl ved udmundingen af Als fjord og måtte krydse en enkelt gang for at komme helt ud. Vi gik for en NNØ kurs for en god vind.
Vi så et stort sejlskib med 10 til elleve sejl sat - Et meget flot syn.

Skiftede fra Genua I til fok da vi fik mere vind. De læ vanter bliver slappe under sejlads, og den bagerste mastekile er faldet ud. Skal ordnes som noget af det første når vi kommer i havn.

Vi anløb Assens og her rutter de altså ikke med pladsernes størrelse. De er meget smalle, og vi måtte lidt rundt for at finde en plads vi kunne komme ind på.

Aftensmaden spiste vi på en italiensk restaurant.

14 juli. Oppe 6:15 og i bad. Lavede kaffe og strammede vanter og stag, så de stod rigtigt. Det er overskyet med udsigt til regn, ingen vind og meget stille i havnen.

Vi kom af sted godt middag, og satte sejl lige uden for havnen da vinden var begyndt at komme. Hele vejen gennem Lillebælt og under broerne gik vi for sejl.

Godt ½10 kastede vi anker i Båring vig og lå i læ af Stavrshoved. Vi lå ikke ret langt fra land, og det var en af de sjældne aftner hvor der ikke kom dug. Jeg valgte at sove i cockpittet, og netop som jeg var ved at falde i søvn kunne jeg høre marsvin. Jeg kaldte på pigerne for at de skulle komme op. Annika var lige på sovepunktet men Mette kom op for at se dem. Vi kunne ikke se noget - det var meget mørkt - men de var meget tæt på, og efter lydene at dømme var der mange.

15 juli. Oppe 7¹⁵. Det har regnet meget og der er vådt over det hele. Der er en stille silende regn. Vinden er fra samme kant, men der er ikke meget af den.

7⁵⁰ er anker og sejl oppe. Der er så lidt vind at motoren startes.
Senere på dagen kommer masser af vind. Tunge skyer ligger over Jylland og Sjælland og giver ind imellem nogle gevaldige pust. Da vi selv render ind i en voldsom tordenbyge, hvor vinden skifter retning hele kompasset rundt inden for få minutter, tager vi forsejlet ned og søger ly i Odense fjord.

Vi bliver enige om at fortsætte til Stige, hvor fætter Per og Dorthe kan få lov til at give aftenkaffen.
De er imidlertid ikke hjemme, men i Aalborg. Vi fortøjer derfor ved en ankerbøje efter Gabet i Odense fjord.

Der er for meget vind til at det er behageligt at ligge her, så vi bliver enige om at sejle ved 2-tiden.
Vi ved dog ikke rigtig hvilken retning vi skal sejle. Vi snakker om at sejle til Vordingborg for at se fyrværkeriet som bliver skudt af som afslutning på festugen, eller til Frederikssund for at få en is.

Sejlene er oppe og vi ligger rigtig godt til vinden. Kursen er nordlig og der er lidt buler på vandet.
Vi går øst om Samsø og pigerne viser ingen tegn på at blive syge, så vi skifter til en NNØ kurs for at komme uden om Sjællands Odde og videre ind i Roskilde fjord. Hvis Bulerne bliver for store kan vi altid finde en havn at lægge os ind i.
Vinden er vestlig og frisker op. Fri af Samsø har vi al den vind vi kan ønske og sætter kurs så vi går godt fri af Sjællands rev.
Pigerne klarer det fint, så vi fortsætter mod Hundested.
Ved halv-to tiden fik Annika sig en lur i cockpittet - utroligt hun kunne sove i den kulde og uden at falde ned. Mette lå og sov trygt og godt nede i en af køjerne.

Da vi når renden til Isefjorden er det stadig meget mørkt, og vi har svært ved at at se afmærkningerne - vi skulle lidt for tæt på for at se dem.

Da vi er vel igennem renden, begynder det at lysne og vi når alt for tidligt frem til Kronprins Frederiks bro (Frederikssundbroen) som først åbner om et par timer.
Vi er godt brugte, så vi lægger os for anker i læ af Dyrnæs for at få et par timer søvn - lidt spændt på om ankeret kan holde os og om vi vi ville høre ankervagten.

Vores mindste forsejl gik desværre i stykker langs forliget, og står nok ikke til at redde.

17 juli. Oppe 9³⁰, laver kaffe og tænder for radioen, men pigerne sover stadig. Starter motoren om lidt - så vågner de vel.

Vi havde ikke behøvet at være bekymret for om ankeret kunne holde. Det havde fået fat i et garn. Der skete ikke noget med garnet da ankeret havde fået fat i over og underlig, men det har nok ikke fanget så meget den nat. Bare mærkeligt at vi ikke kunne se nogen bøjer i nærheden.

Vi kom godt igennem Kronprins Frederiks bro kl. 11 efter ½ times ventetid. Lørdag/søndag og helligdage åbner Kronprins Frederiks bro kun 1 gang i timen.
Mette havde ringet til sin mor og de ville komme ned med morgenkaffe og morgenbrød. Vi glædede os helt vildt, for det var flere dage siden vi havde fået "rigtig morgenmad" og kunne næsten allerede lugte og smage den.

Jeg var ikke sikker på hvilken havn der var bedst at lægge til i, og valgte den gamle industrihavn da der var masser af vand. Det var ikke den havn vi havde aftalt med Birthe, Ole og Freya og de var efterhånden godt irriterede over ikke kunne finde os.

Vi tog ikke telefonen, da vi var ved at lægge til mellem mellem pæle til bro hvilket vi opgav efter 2 forgæves forsøg og valgte at lægge til langs kajen. (Tror de lokale har hygget sig - (Forkert beregnet opskud første gang - og for lille motor anden gang).

Vi fandt hinanden, og det blev et hyggeligt morgenmåltid hvor Annegrethe også spiste med.
Pigernes mormor, Else og hendes veninde, kom ned for at hilse på.
Else inviterede mig til at besøge dem i Kulhuse når jeg kom forbi, men måtte takke nej, da der er for lidt vand i havnen til at båden kan gå ind, og jeg skal hente Daniel og hans mor som skal med næste uge. (Ærgerligt nok - for jeg blæste inde i Hundested i 2 dage).

Vi blev inviteret til at grille om aftenen, og blev hentet af Ole.
Mette afmønstrede ved samme lejlighed og Freya tog med med for at prøve at sove i en båd.
Før vi lagde os til at sove, blev vi enige om at sejle en tur i morgen hvis vejret var til det.