20 juli mødtes Daniel, Lillian og jeg nede på havnen og pakkede båden.
Lillian havde været på arbejde og det var for sent til at vi kunne nå at sejle til en anstændig havn, så tanken var at sejle ud og lægge os for anker bare for at komme af sted og få startet på turen.
Der blæste en østlig vind mellem 8 og 11 sekundmeter, og det betød vi ikke kunne bruge den ankerplads vi havde udset os, men skulle lægge os et andet sted, og så ville der blive langt og vi ville være tæt på mørket.

Vi valgte at blive i havnen og så sejle tidligt i morgen.

21 juli: Vi stod tidligt op, bryggede et par kander kaffe og gik gennem Masnedsundbroen ved ottetiden.
Det blæste stadig fra øst mellem 8-11 s/m, men vinden skulle falde senere på dagen. Kun genuaen blev sat og vi loggede alligevel 6 knob.
Op mellem Omø og Agersø, nord om Langeland og her i læ af øen kastede vi anker for at få lidt ro på mens vi spiste. Vinden havde nu lagt sig noget.
Vi ville gennem Svendborgsund så vi sejlede ind forbi Thurø til Svendborg havn. Der var fyldt godt op i havnen så det var svært at finde en plads hvor vi kunne lægge til - men det lykkedes.
Vi lagde os langskibs ved skibsværftet. Det var vist ikke helt lovligt, men vi ville være væk i morgen når de mødte ind på arbejde.
Vi havde været undervejs i mere end 12 timer og sejlet godt 55 sømil, så vi var trætte.

22 juli: Vi vågnede 5³⁰ ved lyden af en motor og et skib der bumpede ind i os.
Vi skyndte os ud for at se hvad der foregik.
Det var en hurtiggående speedbåd, med motoren i tomgang.
Om bord sad 2 mænd og sov og de var ikke til at vække selvom Lillian kaldte på dem - de sov bare videre.
Strømmen er stærk i den gamle havn og de blev ført videre, hen forbi de store skibe.
Vi gjorde os nogle tanker om hvad de havde lavet siden de sad der og sov - De må jo have været meget trætte.

Vi var let 6¹⁵ og vi så speedbåden havde lagt sig i klemme mellem en slæbebåd og den gamle Ærøskøbingfærge - De sov stadigvæk.
Ekstrabladet forsidehistorie ville have været: "Speedbåd med sovende fører sejler ind i Ærøfærge!"

Jeg har hørt fra flere sider, at den gamle færge skulle slæbes ud og sænkes så dykkerne havde noget at dykke efter.

Det er en meget smuk tur gennem Svendborg Sund, og da vi var så tidligt på færde, havde vi den næsten for os selv.
Det sydfynske øhav er meget populært, og her i højsæsonen er det svært at finde en plads efter kl. 16.
Derfor er der mange der sejler tidligt for at være sikker på at få en god plads i den næste havn.

Ude af Svendborg Sund satte vi kursen øst om Dejrø mod Kleven hvor vi fortøjede ved 10-tiden.
Havnen må være ved at sande til, for vi tog bunden et par meter fra molen.
Der lå kun 2 både og vi kom som den den tredie. På molen var rejst et meget stort telt med borde og stole. Det var lidt meget at gøre ud af at vi skulle komme.
Det viste sig senere at der skulle holdes smakketræf. Alle smakker mødes her hvert år tirsdag i uge 30.

Vi gjorde os færdige og gik en tur rundt i Ommel og endte i Strandbyen.
Herfra videre til Marstal. På vejen besøgte vi kirkegården hvor familien er begravet.

Vi gik rundt og så lidt på byen, gjorde nogle indkøb i den lokale brugs og satte os i skyggen udenfor en café hvor vi fik lidt at spise og drikke, inden vi gik tilbage.

Vi fik os noget af en overraskelse da vi var tilbage. Havnen var fyldt op med med både og mennesker i fuld aktivitet. Det var smakkejollerne der var kommet.
De store både lå yders på molen, og vi var lukket inde. Båden uden på os var en "forældrebåd.".
Manden og konen havde i deres unge dage sejlet med smakkejolle og nu var det børnene der sejlede dem. Forældrene sejlede med som en slags moderskib, og der var derfor livlig trafik over vores fordæk.
Alle havde travlt. Der blev rigget af, rejs telte, spist, lavet lagkage osv. Jeg tror hovedparten af de fremmødte kendte hinanden.
Der var nu godt gang i teltet som Ommel bådelaug havde sat op. Der blev solgt pølser, vafler, is og vand mv.

Der var gjort meget ud af det:
Øens veteranbilklub ville komme og vise deres biler frem.
Der ville være en lagkagekonkurrence.
Senere ville "De Småborgerlige" komme og underholde med sang.

Nyd billederne herunder:

23 juli:  Lillian var oppe ved halvotte tiden, og jeg ved ottetiden.
Smakkefolket var allerede oppe og i gang med at pakke bådene. De ville sejle ved 11-tiden.
Først skulle der der dog laves morgengymnastik til musik fra en ghettoblaster. Hende der ledede morgengymnastikken havde vist prøvet det før.

Da de fleste af bådene var væk kunne vi også komme afsted, og vi var i Ærøskøbing ved middagstid hvor Daniel og Lillian afmønstrede.

Jeg har haft en aftale med min kusine Anne om at vi skulle en tur til Avernakø. Den går mange år tilbage - så nu skulle det være.
Anne, Per og jeg mødtes ved båden og gjorde os hurtigt klar til at sejle. Det var en pragtfuld dag med solskin og lidt vind, så det tegnede godt.
Vi sejlede ud af havnen og forbi Dejrø. Dejrø er en lidt speciel ø. Dengang vi havde pest i danmark, blev de mennesker der døde af sygdommen sejlet til Dejrø for at blive begravet.
Der bor ingen mennesker derovre og der er ikke meget vegation. Der er eller har været harer på øen.
Anne fortalte, at hun som barn kom med ud på Dejrø for at fange harer i net. Hun var med som "klapper".
Harerne blev fanget for at undgå indavl/sygdom og for der skal ikke skulle blive for mange. De blev herefter sluppet fri på Ærø.

Vi sejlede den lange vej syd om Avernakø og brugte sejlet noget af vejen.
Avernakø var oprindelig 2 øer. Den sydligste ø blev kaldt Korshavn, og i 1937 blev de 2 øer forbundet af en dæmning på 700 meter, som hedder Drejet.
Nogle sejlere i Marstal, havde sagt at man ikke skulle samme vej ind som færgen, men længere mod syd. Det var svært at se hvor indsejlingen var, men ind kom vi dog.
Havnen var overfyldt og der var ikke meget plads at manøvrere på.
Vi lagde os uden på 3 både. Den inderste var en Svensker, og han ville gerne ud for hans fendere blev trykket flade. Vi flyttede os, og så blev han liggende.
Vi fortøjede det eneste sted der rigtig var plads, ikke et godt sted, men det gik.

Avernakø er en lille ø på kun 7 km. Vi ville se lidt af øen og op på kirkegården.
Herovre har de tradition for at rejse "majtræet" pinselørdag, og vi så 2 af slagsen.

På kirkegården var vi rundt ved samtlige grave for at se om der skulle være en Mortensen. Vi fandt ikke en eneste.
Det er mange år siden der sidst har været begravet nogen her. Enten lever de meget længe herovre eller også bliver de begravet et andet sted.

Vi har senere fundet ud af, at det ikke var på Avernakø vi skulle lede, men i Faaborg.
Der boede en mand som blev kaldt "Morten Tysker" - ikke fordi han var tyskervenlig - men fordi han ikke kunne døje dem.
Når han så en tysker, så han rødt og så skulle de have nogle lussinger. Andre måtte holde ham tilbage ellers var han gået i flæsket på dem.
Ikke smart når vi var i krig med dem.

Han var far til vores mormor, Anne K. Jeppe - født Mortensen.
Mormor kom fra Avernakø, og flyttede til Fyn.
Morfar, Jakob Jeppe, kom fra Ærø, og tog på skoleophold på Korinth Landbrugsskole.
På Fyn lærte de hinanden at kende, blev gift og bosatte sig i Rynkeby Kohave, hvor de fik Morten, Ellen og Anny (min mor).
De flyttede sidenhen til Ommel på Ærø, hvor morfar arbejdede som arbejdsmand, og mormor tjente lidt ved at rulle sengetøj for folk som "rullekone."

Dengang eksisterede internettet og datingsider ikke, man havde pennevenner.

For det ikke skal være løgn, kærester en af mine drenge - Patricha - med en fra Ærø.

Nok historie for nu - Det var bagende varmt og vi måtte ind til den lokale købmand for at få lidt at drikke.

Vi skyndte os ud af havnen for at få lidt luft.
Satte sejl, nord om øen og derefter kurs mod Ærøskøbing.

Det var en hyggelig tur, så jeg tilbød lidt forskelligt at drikke, lige fra Marstalbitter til startpatroner. Mest for sjov, for det var der i hvert fald ingen der havde lyst til.

I Ærøskøbing hilste vi af med hinanden.
Der var ingen gode pladser i havnen, så jeg ville tilbage til Kleven.
Det var mørkt på den sidste del af turen og ingen ledefyr, men lyset på molen gør, at det er nemt nok at lægge til.
Metrika var fortøjet 22⁴⁰ og jeg fandt hurtigt køjen.

26 juli: Var det på tide at tage hjemover.

I går var prøvede jeg mine nye badebukser jeg havde fået af Annika og den nymonterede badestige. Jeg ville ned under båden og se på transduceren til dybdemåleren. Den viser hele tiden 2 meter uanset om der er 30 meter vand.
Transduceren var god nok, så et eller andet er gået i stykker.
Derfor blev et fiskeekkolod med hæktransducer monteret - ikke for at se fisk, men for at kende dybden.

Målet var Nakskov havn, så syd om Langeland til Enehøje som ligger ved indsejlingen til Nakskov. Her blev ankeret kastet.
Hvis jeg skulle ind til Nakskov skulle der sejles i mørke, og det havde jeg ikke lyst til. Der lå 2 både i forvejen og jeg lagde mig et stykke fra dem.

Der flød en del ålegræs i overfladen. På ålegræsset sad rigtig mange mariehøns og klamrede sig fast. Det måtte blive en forfærdelig død for dem.
Jeg prøvede at tage nogle billeder, men de blev ikke gode.

Spiste noget hurtig aftensmad, og var i køjen 22³⁰

27 juli: Da jeg stod op, var forskibet dækket af mariehøns.
I løbet af natten var der drevet ålegræs hen på ankertrossen, og mariehønsene havde benyttet lejligheden til at kravle i sikkerhed på båden via ankertlinen.

Mariehønsene forsvandt i løbet af formiddagen. De var lige så stille fløjet deres vej.

Ved Rødby troede jeg der var noget galt med motoren. Der lugtede fælt og jeg anede ikke hvad det kunne være.
Den grimme lugt forsvandt igen, og jeg erfarede det var udstødningen fra en af de to Rødbyfærger vi lige havde mødt - måske fra dem begge.

Det var varmt, meget varmt. Jeg prøvede at rigge et solsejl til, men det fungerede ikke optimalt. Det kom først til at fungere da det blev bundet fast til flaglinerne fra sallinghornene.

28 juli: Vågnede ved at et klokkespil slog 6. Det måtte komme fra det tårn på politistationen jeg gik forbi i går.
Det var dejlig køligt og jeg gav mig god tid til morgenmaden.
Inden afgang måtte jeg have brændstof på. Den nye Bukh har magt over det, og får Metrika til at sejle hurtigere, men den vil have noget for det.

Turen fra Gedser til Masnedsund lignede meget gårdsdagens sejlads. Meget varmt, solsejlet op, vandet dødt og blankt og i dag fyldt med alger.

Til frokost blev motoren stoppet for at få hvilet ørerne og få noget at spise. Ingen vind og ingen strøm. Det var en lang og tung tur.
Hjemme fortøjede jeg ved ydermolen da min egen plads var optaget.
Gæstesejlere i vores havn bliver sjældent mere end en nat, så Metrika kan komme ind på sin plads i morgen.