Ups... billede mangler.


Lidt historie: Der findes ingen andre udgaver af denne båd. Det er en One Off hvilket vil sige det er den eneste af slagsen. Den er designet og konstrueret af en ingeniør fra Mariager og håndoplagt på et lille værft ligeledes ved Mariager.

Med denne båd, forsøgte han at indfri en drøm om at sejle langt, men kom desværre aldrig af sted, og solgte den til en, som havde den i 3 år. Den kom til at stå på land ca. 1½ år hvorefter den den nuværende ejer overtog den.

Lidt om båden: Den er en havgående type med ret hvælvet og bred stævn for oven og ret skarp forneden, sådan at den både kan kløve og forcere store bølger og samtidig kaste dem ud til siden, hvilket gør den god til at sejle i sø.

Båden er på 31 fod,  2,90 meter bred og skal have 2 meter vand under sig for ikke at gå på grund.

Båden er meget robust og kraftfuld konstrueret af 25mm. glasfiber, og sammen med kølens vægt på 2500 kg. sniger den samlede vægt sig lige over 5 tons. Vægten gør, at den selvfølgelig ikke er superhurtig, men den er sikker i sø, og falder man lidt af så kan den både holde fart og drift.

Masten - som står på kølen - er 13 meter lang.

Kahytten Kiri er selvapteret og det er ikke finesser designeren og skaberen af båden har brugt sit håndværk på. De fleste løsninger i båden er originale og giver den et meget gedigent, unikt og ægte sejludtryk. Det betyder tillige, at det er let at se hvad der er hvad, hvordan tingene er sat sammen og ikke mindst, i hvilken stand den er i.

Der er fem køjepladser: 2 forude, 2 i kahytten og en stikkøje i styrbords side ved kortbordet.
Der er god "frihøjde" i kahytten...... Tobias kan stå oprejst dernede og der er stadig luft over hans hoved ;-)

I bagbords side ved nedgang til kahyt er der 2 blus som der kan laves mad på, samt en vask.

2006.  I år har Kiri fået nye sejl. Storsejlet blev leveret med lazypack og genua'en kom på rulle. Alle fald og skøder er ført til cockpittet så det ikke længere er nødvendigt at gå på dæk.
Der er samtidig monteret en VHF med DSC, ekkolod, Navtex og en GPS-repeater i cockpittet.
Redningsflåde og oliefyr er endnu ikke monteret.